MIG SELV
Jeg hedder Kirsten Madhura Utzon, og jeg er kropsbehandler, healer og sygeplejerske.
Jeg har i 15 år arbejdet med personlig og åndelig udvikling, kropsbevidsthed og på at finde min egen form for kropsbehandling. Fra 2008 har jeg ledet kvindegrupper.
I mit arbejde som sygeplejerske oplevede jeg ofte, at mennesker kom ind i hospitalssystemet, hvor de overgav deres krop og deres ansvar til eksperter. Det var først, da jeg kom på en afdeling for uhelbredelige kræftsyge mennesker, at jeg virkelig følte, at den enkelte patient blev set, mødt og fuldt inddraget i vedkommendes behandling. Jeg oplevede også, hvordan der var meget stor forskel på, hvordan mennesker afslutter deres liv, og hvordan mange fandt fred i det at have en tro.
For mig har det også altid været vigtigt at have en tro. Godt nok ikke en religion, for her føler jeg mig begrænset. Min tro er på den store ånd. Det var noget min far lærte mig, når vi færdedes i naturen sammen. Her oplevede jeg en stor fred, og hvordan naturen er enestående, når vi ikke forstyrrer den, men lever i harmoni med den.
Jeg tror på, at vi som mennesker ligesom naturen er helt enestående, og at det er afgørende for vores liv, at vi kommer i kontakt med vores indre kraft og essens. I denne proces mod at genfinde os selv bliver vi bevidste om de faktorer, der har været med til at forhindre os i at være det.
Som barn oplevede jeg, at voksne sagde én ting, mens jeg mærkede noget andet. Jeg troede, at det var mig, der var forkert, og gjorde alt for at ændre og indordne mig. Når det til sidst blev for meget for mig, flygtede jeg ud af kroppen for at finde fred og ro. Først langt senere i mit liv har jeg genfundet tilliden til mine egne opfattelser og intuition og kraften til at være mig selv i livet.
Fra alle, jeg har ladet mig inspirere af på min vej, har jeg plukket det, der faldt mig let og bare kunne gå gennem min krop, så jeg kunne stille mig til rådighed som kanal.
Mit arbejde med kvindegrupper er meget vigtigt for mig. Jeg tror på, at vi kvinder skal blive mere bevidste om alt det fantastiske, vi rummer, og lære at støtte hinanden til at finde styrken og modet til at sætte det i spil. For på den måde at dele det med mændene på en mere tilfredsstillende måde.
Ved at lære og ære kvaliteten i det feminine vil respekten for Moder Jord også vokse.
